Brug alle bogstaver

0

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå


Forhistorie/regler

Hej Steven,
Forleden blev jeg udfordret til konstruere et ord, der indholdt alle 29 danske bogstaver. Det blev til:

Kiwiblåbærsyltetøjsmadsexcroquisnazimodelopvarmningshjælperafgift (65 bogstaver)

(altså det beløb en mand betaler en højest specialiseret nøgenmodel for at medvirke ved opvarmning).
Og så slog det mig: gad vide hvor kort et ord, man kan lave?


Kan du gøre det bedre? Start med "quiz" - det tager sig af mange problematiske bogstaver på én gang.
Send dine rekorder til Steven

Resultater

Anton kom først med en 29'er. Toke kom med flest. Men vi er måske endnu ikke nået til bunds i sagen.

Du kan (bør) stemme på vinderen inden den 23. september 2018.

Note: det hedder (næsten) pangrammer.

Og så er det præmietid.

Dommerpanelet trækker sig tilbage til salonen med den sagte musik for at votere under indflydelse af Cognac og Cohibaer.

Præmie

Anton vandt. Dommerpanelet udtaler "Anton løste - måske som den første dansker nogensinde - gåderne: kan man lave et dansk ord, der bruger alle alfabetets bogstaver? Hvor kort kan ordet blive?"

Trut trut trut:

"Anton: køromwcsygetvfaxquizbåndhjælp (29) - Kørom er jo en klassisk ret, som desværre kan blive fordærvet. Dette tema handler tv-fax-quizzen om, hvor der er brug for teknisk hjælp, fordi videobåndene er gået i stykker."